Åben skole - Spil dansk - Torsdag den 2. november 2017
Skovlund Friskole
Fra Skovlund Friskole:
Et landsdækkende åbent hus arrangement ( pendant til Efterskolernes Dag) for alle grundskoler i Danmark, såvel friskoler som folkeskoler. Ikke to skoler er ens !
Vi vil gerne vise vores Friskole frem og bidrage kulturelt med Spil Dansk arrangement for 2. gang i Skovlund.
Vi vil gerne vise forældre, familiemedlemmer og gæster, hvordan vi arbejder og underviser.
I år er BEVÆGELSE undervisningstema.
Kl. 15.00 – 16.00 FÆLLESSANG Organist Johan Møller, Varde, sidder ved klaveret
Kl. 18.45 - 19.45 GRUNDTVIG I ORD OG TONER ved foredragsholder Birgitte Hansen, Struer
Birgitte Hansen fortæller :
” Gennem rigtig mange år har jeg siddet ved klaveret og formidlet højskolesangen i ord og toner. Min baggrund er den, at jeg har været højskolelærer på Grundtvigs Højskole, Gerlev Idrætshøjskole og Ryslinge Højskole og var i 15 år forstander for Skælskør Folkehøjskole, hvor jeg etablerede en stærk sangtradition med bl.a. korkurser i samarbejde med komponist Michael Bojesen.”
Fællessang og fortælling om Grundtvig og hans tid. Grundtvig har om nogen sat sit præg på både kirke og skole med de velmenende ord om at ” oplive og oplyse.” Vi følger ham igennem et langt begivenhedsrigt liv og synger nogle af de sange, som han og hans samtidige har fået med i højskolesangbogen.
Kaffe, kage og saftevand kl. 14.45
Fællesspisning kl. 18.00
Åbne undervisningslokaler
Mulighed for rundvisning og en snak om vores måde at drive skole på.
VEL MØDT til en anderledes skoledag , hvor SKOVLUND FRISKOLE åbner dørene og inviterer indenfor.