Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto:

Efterskolernes dag

Velbesøgt dag på Skovlund Efterskole.

Også i år  havde Skovlund Efterskole mange besøgende på efterskolernes dag. Vanen tro ankom de første besøgende allerede en halv times tid inden den officielle besøgstid. Det er typiske familier, der vil nå at besøge flere efterskoler på samme dag, der kommer lidt før tid - eller helt tæt på lukketid.

Besøget startede med, at eleverne viste gæsterne rundt på skolen i familiegrupper. Derefter var der mulighed for at besøge skolens faglokaler, hvor der var særlige aktiviteter for gæsterne. 

I sportshallen havde elever og lærere arrangeret en række stande med mere detaljeret information om noge af de undervisningstilbud skoler har. Der var f.eks. en stand for hvert af sprogfagene tysk, fransk, spansk, kinesiske og hele to stande for Cambridge English - nemlig “General English” og “Business English” 

Der var også en stand med information om det særlige tilbud ICS (International Class Skovlund), som er en eksamensfri 10. klasse, hvor al undervisning foregår på engelsk. 

Gæsterne havde mulighed for at se en video om sidste års tur til Sydafrika. På den stand kunne man få yderligere oplysninger om turen, som skolen efterhånden har gennemført i flere år. 

Til sidst blev gæsterne inviteret ind i spisesalen, hvor de dels fik lejlighed til at tale med nogle af skolens lærere og dels kunne nyde nogle af de fantastiske kager skolens elever havde produceret på valgfaget “Cake Boss”

Forstander Hanne Gonzalez, der hver time holdt et kort foredrag om hverdagen på skolen, var særdeles godt tilfreds med dagen. “Vi havde flere gæster end sidste år og fik på selve dagen 5 indmeldelser til næste år og 2 til det efterfølgende år. Så jeg er både glad og meget tilfreds med dagen” siger Hanne Gonzalez, der også videregiver gæsternes ros af eleverne, der vist rundt på skolen.

lørdag 24 sep 2016 - Rud Larsen
Vist: 1496 gange