Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund Sogns BorgerforeningSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBlomsten SkovlundKlinik SkovlundMalermester Bernhard KulpaPartner Erhvervsservice ApSSkovlund-Ansager VandværkMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleBygInstitutionerSkovlund FriskoleSkovlund EfterskoleKONTAKT
Skovlund
Foto:

Skovlund Friskole modtager donationer til en værdi af 30.000 kr.

De første 30.000 kr. af de indsamlede midler fra cykelsponsorløbet er nu bevilget til Friskolen.

Det kostede formanden  for Skovlund Friskoles støtteforening en  god middag til bestyrelseskolleger, at foreningens cykelsponsor-løb i september indsamlede 100.000 kr.

“Jeg havde ikke forventet vi nåede helt derop” siger Annette Vilhelmsen. “Godt nok var vi optimister og håbede på et pænt resultat, men at vi nåede op på 100.000 kr., havde jeg ikke forventet. Den middag gav jeg gerne. Det var jo et helt fantastisk resultat” slutter Annette.

Allerede nu har de første af de indsamlede midler fået ben at gå på. Friskolen har søgt om penge til nogle vidt forskellige formål - og fået dem bevilget. Det drejer sig legeredskaber til SFOén, materialer til fysik/kemi, værktøj til sløjdundervisningen og til pedellen, nye rengøringsvogne og et nyt el-piano. Alt i alt løber det op i ca. 30.000 kr. 

Støtteforeningens næste aktivitet er et foredrag med Sisse Fisker tirsdag den 24. januar 2017. (se kalenderen) Arrangementet foregår på efterskolen kl. 19.00, men et evt. overskud vil gå til Friskolen. 

Bestyrelsen er nu gået i tænkeboksen med hensyn til nye aktiviteter. De vil naturligvis blive offentliggjort her på skovlund.dk

Foto: Niels Winther Tekst: Rud Larsen

Rud Larsen