Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto:

Ansager og Skovlund er på forkant med regeringens demenshandleplan

Skovlund Ansager har allerede taget hul på målsætningen om at være demensvenlig

Torsdag udkom regeringens demenshandleplan 2025. Planen omhandler hvordan man ønsker at understøtte og prioritere indsatser på demensområdet og sikre det gode liv for personer og pårørende som er ramt af demens. Èt af punkterne i handleplanen omhandler, at Danmark skal være demensvenligt. Denne målsætning har man allerede taget hul på i Ansager og Skovlund. Her er arbejdet om at blive et demensvenligt lokalsamfund allerede igangsat.

”Vi synes det er væsentligt, at være med til at understøtte mulighederne for, at vores byer kan være demensvenlige, således de som bor her, kan have et godt liv og færdes trygt på trods af sygdom” siger Miriam Heide og Karin Nielsen, som er repræsentanter for det lokale udviklingsråd, og fortsætter: ” Det er små simple indsatser det kræver af os som medborgere og samfund. I bund og grund handler det om almindelig medmenneskelighed og om at have en interesse og forståelse for andre mennesker. At hjælpe hinanden i hverdagen er vi i forvejen gode til, men vi kan altid blive bedre”, siger Miriam og Karin.

Allerede nu har butikker i Ansager sagt ja til at blive demensvenlige, og udviklingsrådet håber på, at endnu flere butikker, arbejdspladser og foreninger vil følge i deres spor, når Varde Kommune i det nye år, tilbyder gratis undervisning til butikker, virksomheder, foreninger mv. som har en interesse i at være demensvenlige.

Regeringens nye handleplan for demens kan læses på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside www.sum.dk 

I handleplanen står endvidere at alle kommuner opfordres til at blive demensvenlige på linje med de første kommuner. Her er Varde Kommune en af de første, som går forrest i arbejdet om at skabe et demensvenligt Danmark. Netop herfor er Ansager og Skovlund også blandt de første lokalsamfund, som er med på bølgen om at gøre en forskel.

fredag 16 dec 2016 - Rud Larsen
Vist: 768 gange