Hyggelig musikalsk fortælling på Ansager Plejecenter
Torsdag den 5. februar kl. 14.00–16.00 inviteres der til en stemningsfuld og underholdende eftermiddag på Ansager Plejecenter.
Vi får besøg af Bruno Bankmand – “Bondeknægten, der blev noget ved musikken”, som byder på en munter og nærværende musikalsk fortælling fra et langt og begivenhedsrigt liv med musikken i centrum. Fortællingen krydres med fotos samt video-, radio- og tv-klip, der giver publikum et levende indblik i både oplevelserne og tiden.
Publikum møder den selvlærte sangskriver bag Årets Dansktop-sang 2024 på DR P5, “Tour de Natur”, samt nr. 3 på Årslisten 2025, “Tusinde Striber”. Undervejs deles også en række sjove og finurlige oplevelser, som musikken har ført med sig gennem årene.
Der er lagt op til en oplevelsesrig og hyggelig eftermiddag på Ansager Plejecenter.
Entré: 40 kr. – inkl. kaffe og brød
Alle er hjerteligt velkomne.
VENNEKREDSEN.


