Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: Pixabay

Referat af Generalforsamling

Skovlund-Ansager Udviklingsråd 17. August 2020

Modtaget fra Kitty Smedsgaard Gamkinn

Omkring 20 deltager havde trodset den foreløbig sidste sommeraften på terrassen, og mødte op i Skovlund Kulturhus – Tak for detJ

Formand Kristian bød velkommen og Martha Voss blev valgt som dirigent. Der var enighed om at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og Kitty blev valgt som referent.

Et lidt længere års årsberetning (på grund af Covid19) blev aflagt ved formanden og taget til efterretning. Formanden sluttede af med at Takke for godt samarbejde ekstern såvel som intern.

Kasserer Finn fremlagde regnskab og budget, der blev godkendt af forsamlingen. Der var ingen indkomne forslag og samtlige medlemmer på valg blev genvalgt. Ole Andreasen og Poul Henrik blev igen valgt som Revisor

Under evt. var der ved Per Thisted drøftelse omkring turisme i 6823, herunder potentiale i samarbejde med Ølgod skulpturer og Tistrups kunst. Vigtigheden af, at der er gennemsigtighed i forhold til det der arbejdes med, således at ressourcerne bruges konstruktivt. Britta fortalte blandt andet om Demensforeningen, der netop har fået tilsagn om 112.000 kroner til at forsøde tilværelsen for demente og deres pårørende. Det bliver blandt andet med 2 special-el-cykler, der må benyttes af alle. Det kommer der mere om på info-siderne.

Martha takkede for god ro og orden og den formelle del af generalforsamlingen blev afsluttet med kaffe og MUMS-kage.

Herefter havde Rikke et spændende indslag fra RIKA. Hvad får man for pengene når man støtter ride-klubben? Uden penge – ingen rideklub. Store sponsorater er vigtige men det er alle de små også. Den nyetablerede rideklub er kommet rigtig langt. 24 hestebokse er snart fyldt i den nye stald. To udendørs baner og ridehusets nye 20x60 meter bane, gør det muligt at afholde stævner for landsdelens andre klubber.

Rideklubben er for bredden. Den vil rumme alle og det gør den også. Det er ikke bare fra Skovlund-Ansager, men fra Ølgod til Nordenskov og fra Tistrup til Grindsted er der aktive medlemmer på mange niveauer.
Nu arbejder klubben for lidt bedre parkeringsforhold, en springbane, en tryg ridesti med TREC- aktiviteter, samt en rytterstue med dommertårn i den ene ende af det lyse ridehus.

Til sidst sluttede Rikke af med at opfordre til at komme ind. RIKA har aldrig lukket og alle er velkommen -altid. ”Så hop af cyklen og kom ind og se næste gang I triller forbi”

Kitty redegjorde kort for Udviklingsrådets version 2.0. Herunder hvordan udviklingsrådene i praksis skal bidrage til at sikre en gennemsigtig og transparent Kommune. Dermed skabes det bedste grundlag for såvel lokale som politiske beslutninger.
Hele skrivelsen findes på Udviklingsrådets hjemmeside.

Tak for fremmødet og gode drøftelser – Referent: Kitty

torsdag 20 aug 2020 - Rud Larsen
Vist: 618 gange