Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerDanske Seniorer - Ansager-SkovlundFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund-Ansager ForedragsforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund FriskoleSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: Pixabay

Pressemeddelelse

Skovlund gør det igen - og igen.

For snart 30 år siden sluttede et Borgermøde i Skovlund med at afdøde Kai Knudsen foreslog, at man skulle starte en efterskole i Skovlund. Ikke så få deltagere gik hjem fra mødet med en mistanke om, at nu rablede det da for ham.

Efterskolen kan nu fejre 25-års jubilæum.

Nu har en gruppe skovlund-borgere taget initiativ til etablering af et fødevareinnovationscenter med 10-25 fødevareproducenter under samme tag, hvor de kan dele en række funktioner, processer, faciliteter og kompetencer. Endnu et skovlund-projektet der er ambitiøst og usædvanligt.

Og ikke nok med det. 

Gruppen bag SYMBO, som fødevareinnovationscenteret kaldes, har også taget initiativ til en storstilet indsats for at koordinere og forbedre Skovlunds eksisterende faciliteter og skabe bedre sammenhæng i byen til glæde for alle beboere.

“Plet arkitektur” har udarbejdet et stort ide-katalog med titlen “Helhedsplan Skovlund - en bæredygtig by”.  Heri heder det bl.a.: 

Skovlund er …. en meget handlekraftig by - en by, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. …. Fællesskab og frivillighed er ligeledes nogle af nøgleordene for Skovlund. De mange foreninger skaber grobund for fællesskaber. …. Der ønskes rammer som byens borgere har lyst til at bevæge sig i og opholde sig, så de naturligt mødes - en by som borgerne er stolte af, og som kan tiltrække både erhverv og bosætning. 

Helhedsplanen er tænkt som et arbejdsredskab for den videre udvikling af Skovlund. Indsatserne bygger på både større projekter, der kræver financiering af kommunen, projekter der kan søges fonde til og de mindre projekter, som man i fællesskab kan løse, samt projekter som den enkelte borger kan arbejde med på egen grund. Forskønnelse af Skovlund bygger på en fælles indsats!!”

Det samarbejdende Skovlund skal skabe Det sammenhængende Skovlund.

Ideerne blev tidligere på året præsenteret for en begrænset gruppe bestående af maksimalt en repræsentant for hver af byens foreninger, institutioner og firmaer samt Varde Kommune. Her blev initiativet positivt modtaget, og man aftalte, at det hele skulle præsenteres på et Borgermøde, så snart “corona-regler” (og sommerferien) tillod det.

Derfor inviterer SYMBO nu til Borgermøde i Skovlund Kulturhus onsdag den 2. september. Her vil man fremlægge ideerne og aftale strukturen for arbejdet med at videreudvikle Skovlund til en endnu bedre og mere sammenhængende by.

For yderligere oplysninger kontakt: Verne Kristensen - 2175 6330

fredag 21 aug 2020 - Rud Larsen
Vist: 852 gange