ja, hvad er det egentlig med de pedeller. Hvorfor er de sådan - i hvert fald dem jeg har mødt.

Den første pedel i mit voksenliv var på Odens Kommunes Observationsskolen Toftegård, hvor jeg var lærer i et år (1972-73) lige efter jeg blev færdig på seminariet. Jeg kan ikke huske hans navn - men jeg husker ham som en flinkt og altid hjælpsom person - uanset om det var noget på skolen eller en lille privat tjeneste.

Pedel nr. to i mit skoleliv er Thomas, som var pedel på Fjordvang Ungdomsskole, hvor jeg var lærer fra 1978 til 1980, inden jeg rejste til Afrika igen. Igen en flink mand, som altid var klar til at hjælpe - og ikke nok med det. Da jeg tog jagttegn i vinteren 1978-79, blev jeg af Thomas straks inviteret med på andretræk nede ved fjordengene. Han var villig til at bruge tid på at oplære en nybegynder som mig i den vanskelig kunst at skyde vildænder, der kom trækkende ind fra fjorden lige omkring solnedgang. Der skulle man være vågen, hvis man overhovedet skulle nå at få løsnet et skud, inde anden var væk igen.

Næste pedel i rækken var Bruno på Spejderskolen i Korinth, hvor jeg var vikar i et halvt års tid. Også Bruno står i min hukommelse som en flink og venlig mand, der oven i købet var dybt involveret i skolens drift og spejderbevægelsen. 

Næstsidste pedel, jeg skulle møde, var Bent på DHe i Skjern. Igen en flink mand. F.eks. lavede Bent - uden beregning et par små garderobeskabe, som lige netop passede ind under skråvæggene i min lille lejlighed. Heller ikke Bent gik man forgæves til, når man havde brug for hjælp - på eller uden for skolen.

Sidste pedel på min løbebane blev Lars Sadova på Skovlund Efterskole. Venlig og hjælpsom - ja vis, men mere end det.  Jeg tror, det er umuligt at overvurdere, hvor stor betydning Lars har haft for skolen. Han har i den grad involveret sig i alle aspekter af skolens liv. For ham er skolen mere end en arbejdsplads. Det er noget, der begynder at ligne et livsværk.

Jeg har svært ved at forestille mig, hvad Skovlund Efterskole ville være idag uden Lars’ indsats.

Prøv bare at tænke på alle de til- og ombygninger, der har fundet sted gennem de sidste 20-25 år.

Jeg ved god “Pensionistbanden” har spillet en stor rolle i den sammenhæng - men ville der overhovedet have været en pensionistbande for år tilbage uden Lars? - og ville Tage og Christian fortsat komme og hjælpe med de større opgaver, hvis Lars ikke var der?

Lars - og de øvrige pedeller i mit liv - har alle imponeret mig ved altid at være villig til at yde en ekstra indsats, når det var nødvendigt. 

Gid der var flere som dem.