Håndboldkaravanen 2021
SIF-Ansager Håndbold havde onsdag besøg af næsten 100 børn fra skolerne i Skovlund og Ansager
0.-2. klasserne på Ansager skole og 0.-5. klasserne fra Skovlund Friskole i alt ca. 100 elever prøvede onsdag mange former for boldleg og motorikøvelser i Skovlund-Ansager hallen.
Formålet med håndboldkaravanen er udover at øge kendskabet til håndboldsporten at inspirere skolebørnene til at få en sund fritidsaktivitet gennem gode oplevelser med leg, spil og bevægelse.
Samtidig kan det inspirere lærererne til at undervisning i håndbold og måske lægge vejen til et samarbejde mellem håndboldklubben og de lokale skoler.
Inden længe starter vi også projektet "Håndbold i skolen" op for de større årgange på de lokale skoler.
Som afslutning på en legerig dag kunne eleverne få autografkort af landsholdsspillerne med sig hjem og en invitation til håndboldens dag, som foregår den 2. oktober i Skovlund Ansager Hallen fra kl. 10-14.
SIF-Ansager Håndbold
Klubbens træningstider kan ses her: 2021-2022