Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: Børnehuset

Nyt fra Skovlund Børnehus

HØSTFEST, DYRSKUE OG UDFLUGTER

Henover sensommeren har alle børnene i Skovlund Børnehus lavet aktiviteter om høst, og emnet blev afsluttet på fineste vis med en stor høstfest i kulturhuset med 150 deltagere, hvor der blev danset folkedans akkompagneret af et 6 mands orkester ved navn ”Revl og Krat”.  Der var fællesspisning og boder med salg af marmelade og saft, som børn og voksne har fremstillet i Børnehuset.

Vi har også haft dyrskue i Børnehuset, hvor Mie og Noahs far, Jens Ole Mols, kom med en ko og en kalv, fåret Cirkeline, fire geder, en kanin og en høne samt en masse bigballer. Jens Ole havde taget en fridag for at give børnene denne gode oplevelse, og alle så at Cirkeline blev klippet, fik lov til at fodre dyrene dagen igennem. Vi har allerede lavet en aftale om at gentage succesen næste år.

 

Vuggestuen har også set dyr på turen til Karensminde, hvor mange af de mindste kørte med stor bus for første gang. Børnehaven tog i stedet til Enghave Zoo i Gjerndrup på udflugt, så der har været masse af gode oplevelser på kontoen de sidste par uger.

 Vores sommerfugle og Regnbuer, de to ældste grupper i børnehaven, er så heldige at komme på udflugt hver anden mandag, hvor vi har indgået et samarbejde med Friskolen om at låne deres busser, så nu har vi mulighed for at komme ud og få nogle flere oplevelser, fx har en gruppe været på stranden i Henne og samle sten og i Varde og prøve nogle nye legepladser.

fredag 1 okt 2021 - Rud Larsen
Vist: 1236 gange