Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: TS Byg

T.S. Byg & Montage

et firma i udvikling

af Rud Larsen

Tobias Emborg Sadova er en rigtig “Skovlund-dreng”. Skovlund med stor S. Her er han født. Her er han vokset op. Her gik han i skole og her blev han udlært. Og her bliver han boende. Sammen med kæresten Louise og deres snart 2  år gamle søn. 

Det gør han også selv om han snart flytter sit værksted til større og bedre lokaler i Ansager. Værkstedet på Fredensgade i Skovlund er med sine 80 kvadratmeter ganske enkelt blevet for småt til de nuværende aktiviteter. Da chancen for at købe værkstedet fra det tidligere Ansager VVS viste sig, var det bare om at slå til, hvis firmaet “T.S. Byg og Montage” skulle have mulighed for at udvikle sig yderligere.

Men lad os tage det kronologisk. Tobias er søn af Lars og Lone Emborg Sadova. Har er dreng nummer fire ud af en en flok på fem sønner. Til sidst kom der også en lillesøster til flokken; men det er en ganske anden historie.

Grundskolen blev fuldført i Skovlund - efterfulgt af 9 klasse på Ladelund Efterskole og 10. klasse på Bramminge Efterskole. Da Tobias var i tvivl om, hvad han ville herefter, blev det til en tur på Gymnasiet i Grindsted. Mod slutningen af 1. G stod det dog helt klart for Tobias, at det ikke var bøgerne, der skulle være det centrale i hans fremtidige liv. Det var simpelhen for kedeligt. Der skulle ske noget mere - også rent fysisk.

I første omgang blev det til ansættelsen som ufaglært i et tømrefirma i Ølgod, og så var tvivlen væk. Tobias kom i lære som tømrer. Og som så mange andre skovlund-drenge blev det hos Kaj Buhl. Skæbnen ville, at Tobias skulle blive den sidste lærling hos Kaj Buhl og den eneste, der fik lov til at fortsætte i firmaet som udlært svend. 

Et af firmaets sidste opgaver blev indretningen af den nye Kvie Sø Efterskole, og da man var færdig med den opgave,  besluttede Kaj Buhl at stoppe som tømremester og i stedet blive pedel på skolen. 

I det sidste års tid op til denne udvikling var Tobias ganske langsom begyndt at arbejde selvstændigt ved siden af ansættelsen i firmaet Kaj Buhl. Flere og flere venner, kammerater og familiemedlemmer bad Tobias om hjælp til mindre enkeltopgaver. Til at begynde med foregik det i firmaets regi, men efter aftale med Kaj Buhl udviklede det sig til, at Tobias påtog sig opgaverne selvstændigt - med eget CVR nummer.

Herefter var det oplagt at starte egent firma. Dette skete i fuld forståelse med Kaj Buhl, og det faldt helt naturligt, at mange af Kaj Buhls tidligere kunder fortsatte hos det nye firma med navnet “T.S. Byg & Montage”. Navnet faldt helt naturligt ind efter storebroderens firma, der hed “M.S. Rustfri” og var startet og ejet af Mikkel Emborg Sadova.

Helt i begyndelsen kørte Tobias firmaet ene mand, men der gik ikke mere end et par måneder, før der blev brug for endnu en medarbejder. Siden da har firmaet konstant haft en udlært svend ansat. 

Da jeg lidt drillende spørger Tobias, om han ikke burde skamme sig en smule over endnu ikke at have ansat en lærling, trækker han lidt generet på smilbåndet og siger: “Joo, måske nok”, men forklarer så, at han allerede er godkendt til at have lærlinge ansat, og at han også regner med at skulle have det i fremtiden. “Men jeg skal selv være klar først” fortsætter han. “Jeg ved jo, hvor meget jeg selv lærte, da jeg var i lære hos Kaj Buhl og håber, jeg selv bliver i stand til at lære lige så meget videre til mine kommende lærling, som jeg lærte fra Kaj”

Og så til fremtiden: Nu begynder et nyt kapitel i større og gode omgivelser, hvor der er plads til at udvide og påtage sig nye og større opgaver. Så får vi se, hvornår der bliver behov for en tømresvend mere, og hvornår Tobias tør påtage sig det ansvar, det er, at have lærlinge. 

Ansager kan glæde sig over at få et nyt firma til byen, mens Skovlund-borgerne og firmaerne i byen fortsat kan trække på “T.S. Byg og Montage”s service. Lige som vi skovlund-borgere fortsat kan glæde os over at have den lille famile boende i Fredensgade.

tirsdag 8 mar 2022 - Rud Larsen
Vist: 2646 gange