af Rud Larsen

I Skovlund bruger man udtrykket. “Hvis han er tømrer her i byen - eller i omegnen - så har han stået i lære hos Kaj Buhl”. Men det passer altså ikke. I hvert fald er kun to ud af de tre nuværende tømrermestre udlært hos Kaj Buhl. Kaj har altså kun “ansvaret” for 66,6% af tømrermestrene her i byen.

En anden ting er så, at Kaj Buhl i perioden fra 1993, hvor han startede eget firma,  frem til 2019 har haft ikke mindre end ni lærlinge ansat. De syv fik svendebrev, mens to måtte opgive undervejs. Lidt er der altså om snakken, men lad os begynde ved begyndelsen.

Kaj er født og opvokset i lokalområdet, nærmere bestemt på Vejlevej 50, hvor hans oldefar gennem hårdt slid etablerede en gård på 42 hektar hedejord. Kajs bedstefar overtog senere gården, og det samme skulle Kajs far. Det gik imidlertid ikke. Høfeber og andre sygdomme gjorde det umuligt for ham at arbejde som landmand. I stedet etablerede faren et cementstøberi i en af gårdens lader. Det blev en succes. Derfor kan en af de betonfliser eller betonsten, du går på i Skovlund, nemt være en produkt fra betonstøberiet på Vejlevej.

Kaj gik imidlertid sin egen vej. I 1985 kom han i tømrerlære hos Gert Ølgaard i Gårde. I øvrigt sammen med Peter Green, der nu er tømrermester i Ølgod.

i 1993 blev Kaj selvstændig tømrermester og etablerede værksted på gården. I 2008 flyttede Kaj Buhl ind i Skovlund by. Han byggede hus og værksted på Nygårdsvej, hvorfra firmaet blev drevet de næste fem år. 

I 2013 gik turen igen uden for byen. Kaj havde på et tidspunkt lagt nyt tag på en ejendom herude og blev lidt forelsket i stedet. Det fik han nævnt for ejeren, der på et senere tidspunkt spurgte, om Kaj stadig var interesseret i stedet. Det var han og byttehandlen blev en realitet. 

Nu bor Peter Møller Larsen og hustru på Nygårdsvej, mens Kaj og familie bor på Tistrupvej. Her er der god plads til heste og andre friluftbeskæftigelser.

Og så til lærlingene. De første par år blev firmaet drevet af mester og et par svende; men derefter  gik Kaj over til kun at have en lærling ad gangen. En mester og en lærling er en god kombination. I hvert fald, hvis man er interesseret i at sikre den bedst mulige uddannelsen for lærlingen. Og det var Kaj. Det kan Jesper, Joakim, Wannes, Mathies, Michael, Karin og Tobias skrive under på. 

Hvorfor så mange lærlinge og så forholdvis få svende? Svaret er egentligt ret simpelt. Kaj er tømrer med stor T og stolt af sit håndværk. Derfor synes han, det er spændende at lære fagets mange små tricks fra sig. Hvis man skal holde både svende og lærlinge i arbejde bliver man nødt til at bruge mere tid på det administrative. Og så er der mindre tid til det håndværk, som Kaj brænder for.

Dertil kommer, at Kaj nærmest betragter det at have lærlinge i et håndværksfag som en pligt. “Jeg synes man har pligt til at bidraget til fagets udvikling - også set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt” siger han. 

Uddannelsesleder på ZBC i Slagelse Karina Nilsson har tømrerfaget som et af sine ansvarsområder. Hun er helt enig med Kaj Buhl og tilføjer: “Også under de nye regler er det vigtigt - måske endnu vigtigere end tidligere - at vores elever kan finde en læreplads. Gerne tidligt i forløbet. Vi oplever gang på gang, at en elev, der måske var lidt i tvivl om han/hun ville være tømrer, kommer tilbage fra en godt mester fuldstændig overbevist om, at tømrefaget er fremtiden.  En god mester får lærlingen til at brænde for faget. Det magter vi sjældent som skole, men det er vigtigt for at kunne fasthold vores stolte håndværkstraditioner”.

Hvorfor har kun en tidligere lærling fået lov til at fortsætte som svend i firmaet? Igen er det i følge Kaj Buhl ret enkelt. “Jeg har hovedsageligt - ikke udelukkende - men hovedsagelig arbejdet med renovering og vedligeholdelse og mindre med nybyggeri”. 

Tømrefaget består af mange mange vidt forskellige områder. Derfor syntes Kaj, at det var vigtigt at hans ny-udlærte svende skulle lære andet og mere end det, han kunne tilbyde. De skulle med andre ord videre i den livslange proces, som enhver form for læring er.

Nu er det slut med lærlinge for Kaj Buhl, men det er ikke slut med at lære fra sig. Omend på et andet niveau. Som pedel på Kvie Sø Efterskole, har Kaj meget med eleverne at gør. Mange af dem elsker at være sammen med Kaj og arbejde sammen med ham. At arbejde med Kaj er nu blevet så polulært, at eleverne er nødt til at have læreres tilladelse for at måtte hjælpe pedellen.