Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: Pixabay

“Skovlund og Omegn” & skovlund.dk

hvordan hænger det sammen?

af Rud Larsen

Jeg har på det seneste set en del indlæg på Facebook-siden “Skovlund og Omegn”. Indlæg der med fordel kunne være bragt på skovlund.dk først. Vel at mærke, hvis man ønsker at nå ud til en større kreds end medlemmerne af “Skovlund og Omegn”

Jeg skal forsøg at foreklare, hvordan det hænger sammen.

skovlund.dk er en del af “Ruban-familien”, som består af 17 hjemmesider for 17 forskellige bysamfund i Varde Kommune (og syv sider for de syv udviklingsråd i kommunen). Derfor kan man nederst på “egen” side også læse nyheder fra de andre bysamfunds hjemmesider. Rubans formål er  “at medvirke til at styrke kommunikationen og fællesskabet mellem borgere, foreninger, institutioner, organisationer og virksomheder i Vardeområdet.”

En nyhed på skovlund.dk kan altså også ses på de andre 16 hjemmesider fordelt over hele kommunen.

Man kan ikke selv lægge noget op på skovlund.dk. 

Et indlæg skal sendes til redaktøren, der lægger det op - oftest sammen med et passende foto / blikfang, og altid med en oplysning om, hvem indlægget stammer fra.

Lige så snart et indlæg / en nyhed er lagt op linkes det til Facebooksiden “Skovlund og Omegn”, så man via det link kan læse nyheden på skovlund.dk. 

D.v.s. alle, der er medlem af “Skovlund og Omegn”, kan se alle nyheder fra (og på) skovlund.dk  lige så snart, de er lagt op.

“Skovlund og Omegn” kan man selv lægge indlæg op på. Dog skal et indlæg godkendes af en af de fire administratorer, før det kan ses af gruppens medlemmer. Det plejer at gå ret hurtigt.

Men det, der bliver lagt direkte op på “Skovlund og Omegn”, kan ikke ses på skovlund.dk. Det betyder i mange tilfælde intet; men i andre tilfælde kan det have ret stor betydning. Ved “kun” at lægge op på “Skovlund og Omegn” går man glip af læserne på de 16 andre hjemmesider i kommunen og af de mennesker i skovlund, der ikke er på Facebook. Det er hovedsageligt ældre mennesker - og der er flere end man umiddelbart skulle tro. 

Da jeg for godt et års tid siden foreslog at nedlægge skovlund.dk - og “nøjes” med “Skovlund og Omegn” fik jeg overraskende mange tilbagemeldinger fra mennesker, der kun følger med via skovlund.dk. De ville gerne beholde siden.

skovlund.dk “henter” ikke nyheder / indlæg fra andre sider (f.eks. “Skovlund og Omegn”) Hvis et indlæg har været bragt på en Facebook-side eller et tilsvarende sted, bringer vi det ikke på skovlund.dk. Folk er ikke interesserede i for mange gentagelser. Derfor undgår vi dem (næsten) konsekvent.

søndag 24 apr 2022 - Rud Larsen
Vist: 852 gange