Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: RL

Pressemeddelelse

Skovlund Friskole

Modtaget fra Henrik Vinding:

”Skovlund Friskole skal have ny leder – og blive Danmarks førende bæredygtige skole”

Skovlund Friskoles bestyrelse har indgået en gensidig aftale med skoleleder, Jette Bech Mathiesen om, at hun stopper på skolen. Jette har haft sin sidste arbejdsdag. Skolen siger tak for det mangeårige samarbejde og ønsker Jette held og lykke fremover

Det er med stor glæde, at Erling Simmelsgaard har sagt ja til at være konstitueret skoleleder i en begrænset periode. Erling er et kendt ansigt og en værdsat kollega på skolen, hvor han gennem de seneste 4 år har været fast tilknyttet som lærer. Erling har tidligere i sin karriere været skoleleder for en friskole, og har derfor den fornødne ballast. Vi er som sagt rigtig glade for at Erling har sagt ja til denne midlertidige opgave, og er ligeledes glade for de mange positive tilkendegivelser fra personalet samt forældre, som det har foranlediget.

I bestyrelsen vil vi bruge sommerferien på at gøre os klar til opgaven med at rekruttere skolens fremtidige leder, der skal videreudvikle en allerede stærk skole. Det er vores mål at have den nye leder klar inden årsskiftet.

Skovlund Friskole hviler på et stærkt værdigrundlag samt en høj faglighed, som vi ønsker at bevare. Samtidig ønsker vi at styrke skolens profil, og vi har sat os den ambition, at vi bliver den første bæredygtige skole i Danmark. Et helt konkret initiativ i den forbindelse er indgåelse af en aftale med Future Food SYMBO®, en afdeling af Københavns Universitet og Dansk Teknologisk Universitet (DTU). 

SYMBO® arbejder for at skabe et bæredygtigt videncenter, som gennem forskning og produkter kan være med til at udvikle fødevarer, der kreerer fremskridt både lokalt og globalt. Som samarbejdspartner med SYMBO®, vil Skovlund Friskole indgå i udviklingen og afprøvning af undervisningsmaterialer, der senere skal tilbydes alle danske skoler og relevante undervisningsinstitutioner.

Skovlund Friskole vil løbende søsætte andre initiativer der understøtter skolens styrkede profil, og forventer at det næste bliver ansættelsen af den permanente skoleleder.

Det er bestyrelsens hensigt, at informere såvel personale, elever, forældre og øvrige interessenter om de væsentlige tiltag og beslutninger, som planlægges gennemført.

I ønskes alle en god og solrig sommer.

På bestyrelsens vegne

Formand, Henrik Vinding

torsdag 30 jun 2022 - Rud Larsen
Vist: 1295 gange