Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund Sogns BorgerforeningSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederGittes HaveserviceKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKT
Skovlund
Foto: RL

Hjertestarter / hjerteløber.

nyt initiativ i Skovlund

I gennemsnit får 13 danskere hver dag hjertestop uden for landets hospitaler. Det svarer til 5000 om året. Den statistiske sandsynlighed for at det skulle ske i Skovlund er lille; men det kan ske. 

Og når det sker, starter en kamp mod uret. Hvert minut uden aktiv hjælp reduceret chancen for overlevelse med 10%.

I Skovlund er vi så heldige at have to hjertestartere, der er tilgængelig i alle døgnets 24 timer. Vi har også to eller flere hjerteløbere, der kan bringe hjertestarteren frem og give førstehjælp. Vi ved bare ikke hvem de er, og hvor mange de er.

Borgerforeningen har haft en del korrespondance med “Trygfonden” og “Region Syd”; men kan ikke få oplyst antallet af hjerteløbere i Skovlund.

“Region Syd” kan dog fortælle os, at ved de sidste tre udkald i “Ansager-området” har der hver gang været to hjerteløbere fra Skovlund involveret.

I Borgeforeningen vil vi gerne sikre os, at der altid er et tilstrækkeligt antal hjerteløbere med de nødvendige kvalifikationer i sognet. Vel at mærke på alle tider af døgnet - også når en eller flere af de tilmeldte hjerteløbere er på arbejde uden for vores område,  på ferie eller væk fra byen i anden anledning.

Derfor vil vi gerne foreslå:

  1. at alle registrerede hjerteløbere sender en besked med navn og tlf. nr. til rudlarsen@gmail.com / tlf. 3048 6670. (Vi behandler selvfølgeligt oplysningerne fortroligt, hvis man ønsker det).
  2. at alle som kunne tænke sig at blive involveret i hjerteløberordningen  sender besked til Rud
  3. at du samtidig oplyser, om du ønsker at deltage i et af de korte førstehjælpskurser, som “Region Syd” arrangere. 
  4. at vi arrangerer en informationsaften og hjælper med tilmelding til hjerteløber-ordningen og/eller det korte kursus. (Hvis antallet af interesserede er stort nok, vil vi forsøge at få et kursus arrangere her i byen. Hvis vi mod forventning kun får et lille antal tilkendegivelser om interesse, vil vi tage kontakte til de enkelte og hjælpe med det videre forløb individuelt).

Forhåbentligt bliver et udkald til hjertestop i Skovlund aldrig aktuelt. Men det kan ske. 

Derfor håber vi på stor opbakning til initiativet, så vi kan give vores bidrag til den fantastiske succes, hjertestarterordningen har været i Danmark. 

Danmark har som det enste land i verden firedoblet antallet af overlevende efter hjertestop i de sidste 20 år.

PS Man kan selvfølgelig også tilmelde sig ordningen og kurser uden Borgerforeningen involvering. Det kan gøres på henholdsvis hjertestarter.dk og kursusbevis.dk. Vi synes blot, det vil være rart at nogen har et samlet overblik og kan medvirke til, at beredskabet er det bedst mulige i Skovlund.

Med de bedste hilsner

Borgerforeningen.

 

tirsdag 30 aug 2022 - Rud Larsen
Vist: 443 gange