Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: Pixabay

Besparelser - Lys og varme

Varde Kommune

Fra Skovlund / Ansager Udviklingsråd har vi modtaget nedenstående, som er udsendt af Varde Kommune:

Kære Udviklingsråd

Den aktuelle energisituation i Europa får også konsekvenser i Varde Kommune, når vi iværksætter en række sparetiltag på skoler, rådhuset og i andre kommunale bygninger.

I første omgang indebærer beslutningen, at vi følger Energistyrelsens anbefalinger og gennemfører følgende tiltag:

  • Opvarmning til 19 grader: Varmen bliver reduceret til 19 grader i kommunale bygninger i de tilfælde, hvor det er muligt og i overensstemmelse med lovgivning fra Arbejdstilsynet. Det vil blandt andet sige, at daginstitutioner og ældrecentre er undtaget.

  • Slukning af unødvendig belysning: Al undværlig belysning bliver slukket. Det kan fx være udendørs belysning og oplyste facader.

  • Forkortelse af fyringssæsonen: Varmen i kommunale bygninger bliver først tændt i det øjeblik, at temperaturen ikke kan holdes på 19 grader. Igen er daginstitutioner og ældrecentre undtaget.

  • Nedjusteret ventilation: Driftstiden af ventilationsanlæg bliver justeret, så de eksempelvis bliver nedjusteret eller helt slukket uden for arbejdstiden.

    Set i lyset af anbefalingen om at slukke al unødvendig belysning, vil vi i år opfordre alle udviklingsråd til at bede byerne (via borger-, lokal-, sogne- og handelsstands-foreninger) i deres områder om ikke at opsætte julelys i år.

    Sideløbende med ovenstående tiltag vil en intern taskforce i Varde Kommune i de kommende uger undersøge tiltag, der kan sætte yderligere gang i energibesparelserne.

    Fælles indsats

    Varde Kommune vil være med til at gå forrest, når det kommer til at spare på energien, men vi håber på opbakning til indsatsen fra både byer, lokalsamfund og den enkelte borger.

    Energistyrelsen har lavet en national kampagne med lavpraktiske sparetiltag til både virksomheder, private borgere og offentlige institutioner. Vi bakker op om denne kampagne i Varde Kommune, og vi håber også, at I vil være med til at sprede budskaberne i jeres lokalsamfund: https://sparenergi.dk/.

mandag 26 sep 2022 - Rud Larsen
Vist: 726 gange