Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: RL

Halvårsstatus

Skovlund Varmeværk

Halvårs status for Skovlund Varmeværk

6 måneder af det indeværende regnskabsår, er nu gået, og der er på nuværende tidspunkt ikke indikationer på, at der vil ske nævneværdige ændringer i regnskabet i forhold til budgettet.

Dermed er der på nuværende tidspunkt ikke grundlag for at varsle prisstigninger. Hvad der måtte ske af politiske tiltag, eller måtte ske ude i verdenen, som kan påvirke varmeprisen, undlader vi at spå om. Vi nøjes med at glæde os over, at vi går de kolde måneder i møde, med stor fortrøstning og optimisme. 

Samtidigt glæder bestyrelsen og driftspersonalet sig over at der er tegnet en flis kontrakt for perioden 1. juli-2022 til 30.juni-2023. Solvarmeproduktionen i de 6 måneder har været god, og bidrager ganske positivt til at fastholde varmeprisen på det nuværende niveau. Det nuværende setup med fordelingen af varmeproduktionen på ca. 75 % flis, 18-20 % på sol og det resterende på gasmotor eller gaskedel, er rigtig god. 

Vi har dog fokus på, at have det optimale setup. På dette grundlag er arbejdet med at afdække mulighederne for overskudsvarme fra industrivirksomheder, samt mulig konvertering af industrivirksomheder, som på nuværende tidspunkt bruger gas til opvarmning igangsat.

Bestyrelsen og driftspersonalet ved Skovlund Varmeværk, anbefaler stadig at man følger sit forbrug på Eforsyning.dk. Loginoplysninger fremgår af det senest fremsendte årsregnskab, eller via opkrævninger som fremsendes via betalingsservice. Fokus på returtemperaturen fra ens installation er også en god ide, og kan bidrage til en lavere MWh pris.

Hilsner fra bestyrelsen og driftspersonalet ved Skovlund Varmeværk

mandag 3 okt 2022 - Rud Larsen
Vist: 1040 gange