Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: RL

Juleforberedelser

så er vi igang i Skovlund

Traditionen tro har Borgerforeningen sørget for julebelysning på Torvet. Lørdag formiddag var fire af bestyrelsens medlemmer igang med at sætte juletræet op og arrangere julebelysningen rundt om pladsen og på træet. 

Juletræet var i øvrigt sponsoreret af Svend Tøstesen - for andet år i træk! Tak!

De fire bestyrelsesmedlemmer var Rene Schmidt Kjær, Kasper Sadova. Michael Uglebjerg og Julius Justesen. Men de var ikke alene. De fik hjælp af Claus Nørgaard og Allan Terkildsen.  Resultatet af deres indsats blev som vanligt flot og en pryd for byen. 

Som en lille tak for hjælpen fik de en god frokost, der blev holdt hos Julius Justesen i Ålling. Hvis man skal tro på billedet fra frokosten var den god.

Endnu et bestyrelsesmedlem - Gitte Alshauge - havde også været igang med sit bidrag til byens udsmykning. Hun havde inden weekenden sat gran og lys på de små juletræer, som står ved indkørslen til byen - både fra Ansager og fra Krusbjerg.

Gitte står også for en anden aktivitet, som er ved at blive en fast tradition i juleforberedelserne i Skovlund. Hun har i mere end 10 år arrangeret et Juleværksted, som bare er vokset og vokset og blevet større og større. Det startede i et enkelt rum på hendes tidligere bopæl; men i de sidste to år har det helt fyldt den nyindrettede lade på Lundvej 3.

Her kan alle interesserede komme enten lørdag eller søndag (første søndag i advent) og købe alt hvad hjertet begærer i form af juledekorationer.

Skulle du ikke have nået det i den forgangne weekend, kan du stadig nå at fange Gitte midt i alle juledekorationerne og julelysene og meget andet næste weekend (26. og 27. november), hvor hun laver juledekorationer til Flensted i sit værksted. 

I mellemtiden ser vi andre frem til juletræsfesten på Torvet kl. 10.00 - søndag den 27. november - måske oven i købet med besøg af julemanden - Husk også at Mums afholder deres traditionelle “Småkagedag” - på samme dag med samme startstidspunkt.

 

søndag 20 nov 2022 - Rud Larsen
Vist: 630 gange