Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerDanske Seniorer - Ansager-SkovlundFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund-Ansager ForedragsforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund FriskoleSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: RL

Lars Thomhav

ny forstander på Skovlund Efterskole

Skovlund Efterskoles nye forstander - Lars Thomhav - er en mand med en bred og alsidig erfaring. En kendsgerning, der uden tvivl vil komme ham til gode i arbejdet med at lede Skovlund Efterskole til nye, store højder. Endnu en fordel er, at han kender skolen, idet han i sidste skoleår var lærer på stedet.

Lars er oprindeligt uddannet officer i hæren og fandt i den sammenhæng ud af, at han godt kunne lide at undervise. Det førte til, at han tog læreruddannelsen på Haderslev University College og der efter blev efterskolelærer - først på St. Andst Efterskole. Senere blev det til en vice-skoleleder  og en skoleleder stilling på Klovborg friskole. Ind imellem har han dog også fundet tid til at prøve kræfter med en job som restaurantionschef og som butikschef. Der er altså ingen tvivl om, at Lars ved, hvad det vil sige at arbejde under pres.

Et gammelt dansk mundheld siger, at man ikke skal smide barnet ud med badevandet. Den leveregel har Lars Thomhav tilsyneladende taget til sig. Han har i hvert fald ingen planer om - i første omgang - at lave revolution på efterskolen. For Lars er det vigtigt at holde fast i det, der går godt og - om nødvendigt - at rette det til med henblik på at forbedre det.  

Med i overvejelserne om at gøre skolen endnu bedre indgår nogle tanker om, at operere med to 9. klasser - med hvert sit speciale - hver sin profil. Skolens Internationale, eksamensfri 10. klasse forventes at fortsætte uden de store ændringer; mens man vil arbejde på at tydeliggøre og specialisere de tilbud man har i den almene 10. klasse.

Skolens ene 8. klasse forventer man ikke at ændre særligt på. Den kører godt, og er hvert år fyldt op. 

Skolens sproglige profil holder man fast ved - inklusivt Cambridge English, som Skovlund Efterskole var den første skole i Danmark til at tilbyde. Tilsvarende gælder, at Skovlund Efterskole fortsat er en boglig skole; men ikke en eliteskole. Der er plads til både de meget dygtige elever og til de elever, der har svært ved det boglige. Eneste krav er, at eleverne skal ønske at lære noget, skal ønske at arbejde med det boglige. Ske er en skole - ikke et fritidstilbud.

Lars Thomhav er dog helt klar over, at det ikke hjælper meget, at være nok så god en skolen og have de bedst mulige tilbud til eleverne, hvis ingen - eller for få  - kender tilbudet. Hvad hjælper det at være verdens bedste skole, hvis ingen kender til den?

Derfor bliver et af de kommende indsatsområdet da også at udbrede kendskabet til Skovlund Efterskole til en større kreds. “Det skal tydeliggøres, hvad vi vil og hvad vi kan” siger Lars. “Vi skal have fuld fart på PR-arbejdet - inklusivt jungletrommerne.

Et andet indsatsområde, som Lars Thomhav forventer at prioritere højt er forholdet til lokalsamfundet. Skovlund Efterskole har i mange år været kendt for den fantastiske opbakning, man har fået fra lokalsamfundet. En opbakning som skolen ikke kunne have undværet. Skovlund Efterskole blev ikke til, fordi den lokale skole eller højskole blev nedlagt, eller fordi der af andre grunde pludseligt var bygninger, der kunne indrettes til efterskole. Nej. 

Skovlund Efterskole blev til fordi byen Skovlund og omegnen ville det. Man gik sammen og ved fælles hjælp skabte man en skole på en “bar mark”. Den opbakning fortsatte i mange år, og det er Lars Thomhavs klare ønske at udbygge og forstærke den. 

/RL

Mandag 21 Aug 2023 - Rud Larsen
Vist: 1244 gange