Snerydning
frivillige chauffører søges
Ingen ved, hvor meget sne der vil falde i den kommende vinter. Måske kommer det væltende ned flere gange i løbet af vinteren - måske får vi kun en lille smule - og kun et par gange. Hvem ved?
Det vi ved er, at fortovene skal ryddes, så alle kan færdes sikkert uden den store risiko for at falde og brække et ben.
Derfor forventer Borgerforeningen igen i den kommende vinter at kunne tilbyde at gøre det for jer (mod en passende betaling, som vi vender tilbage til ved anden lejlighed).
Denne service forudsætte imidlertid, at et tilstrækkeligt antal frivillige chauffører melder sig til at køre foreningens fejemaskine.
Vi har tre mand på listen; men har brug for nogle flere. Specielt hvis det bliver en hård vinter. Jo flere vi er, jo letter bliver det at få det hele til at gå op en smuk helhed og - jo mindre bliver “byrden” for hver enkelt frivillig.
Vi har brug for chauffører, der kan starte om morgenen, når det er nødvendigt, og feje i løbet af dagen; men vi har også brug for et par frivillige, der vil påtage sig at rydde fortovene sidst på eftermiddagen tidligt om aftenen (efter normal arbejdstid) og i weekenden, når det er aktuelt.
Husk - jo flere der melder sig, jo mindre bliver kravene til hver enkelt chauffør og jo bedre kan vi gøre arbejdet.
Hvis du er villig til at yde en indsats for fællesskabet, bedes du kontakte Peter Breum på tlf. 23 66 68 63 eller på mailadressen: peter@elektrikerloesningen.dk
De bedste hilsner
Borgerforeningen