- to vers fra - Naar Rugen skal ind 

af Jeppe Aakjær

Nu er det længe siden,

men end det gjemmes i mit Sind,

hvordan i Barndomstiden

den kjære Rug kom ind,

hvordan dens kjærnetunge Top

ved Moders svage Kræfter

blev lagt i Lugen op.

Og Neg for Neg forsvinder

og bliver under Bjælken sat;

og Far faar røde Kinder

og Spindelvæv om Hat.

Men Mor er lige hvid og bleg,

hvormeget hun end stræber

med Rugens tunge Neg.