Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto fra tidligere indsamling. Foto: RL

Landsindsamling

Kræftens Bekæmpelse

Landsindsamlingen for kræftens bekæmpelse finder i år sted den 7. april. Også i Skovlund. Alle husstande vil få besøg mellem klokken 10 og klokken 12. 

Så husk at være hjemme og have pengene klar så indsamlerne hurtigt kan komme videre til den næste bidragsyder.

Heldigvis kan indsamlingsleder Jonny Boye-Pedersen fortælle, at de friske indsamlere er klar til at besøge alle husstande - både i byen og i landdistrikterne. Hun håber naturligvis at indsamlerne også i år vil blive taget godt imod, så vi sammen kan slå de sidste år flotte resultater. 

Alene i kontanter blev der sidst år indsamlet knap 10.000 kr. i Skovlund. Dertil kommer de penge, der blev indsamlet via Mobil Pay og Giro. Her kendes det nøjagtige tal ikke, da de midler bliver slået sammen med beløbene, der indsamles iden tidligere Ølgod Kommune. Sidste år blev det til ikke mindre end ca. 105.000 kr.

Husk: alle bidrag gør en forskel. 

63% af de indsamlede midler gik sidste år til forskning. Det betyder, at flere kræftformer opdages i tide, så de kan behandles og at behandlingen blive bedre og mere effektiv. 

22% af de indsamlede midler går til støtte og rådgivning af nogle af de godt 100.000 danskere, som årligt rammes af en eller anden form for kræft. Desværre rammes 1 ud af 3 danskere stadig af kræft inden de fylder 75 år.

11% af af midlerne bruges til oplysning og forebyggelse. Husk: 4 ud af alle 10 kræfttilfælde kan forebygges.

Kun 3-4% af foreningens midler bruges på administration.

 /RL

 

 

mandag 1 apr 2024 - Rud Larsen
Vist: 257 gange