Generalforsamling
Ansager Natur og kulturforening
Ansager Natur- og Kulturforening 2025.
Så er det tid igen til generalforsamling i foreningen ANK.
Vi har haft et godt år, vi har afholdt nogle gode arrangementer, og de fleste af dem med stor succes. Vi har været vært for musikoplevelser, mode på allerhøjeste plan, rumvidenskab og en ”fisketur” til Rømø.
Vi har et godt samarbejde med de andre foreninger og organisationer i byen.
ANK har en god bestyrelse med bred kompetence og forskellig viden, så vi har det hyggeligt sammen – vi supplerer hinanden godt.
Nu onsdag d. 5. marts kl 19,00 holder vi generalforsamling i Skovlund-Ansager Hallen, her kan I høre og spørge til foreningens aktiviteter og planer.
Mød op og støt os, bliv medlemmer af foreningen – ”det er her det sner”
Vi ses.
Thor Knudsen
Formand