Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerDanske Seniorer - Ansager-SkovlundFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund-Ansager ForedragsforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund FriskoleSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Breaking news
Skovlund
Foto: RL

Bålhytten

Borgerforeningens næste projekt

Fuld finansiering af “Oasen” (på den gamle Brugsgrund) er nu sikret som beskrevet i tidligere opslag her på siden. Borgerforeningen regner med at projektet skal implementeres i løbet af en (forlænget) weekend i foråret.

Næste projekt bliver en gennemgribende renovering af bålhytten i Byparken. En stor del af finansieringen er allerede sikret gennem en stor donation fra tidligere malermester Tage Helmgaard Nielsen, Kornvangen. 

Ikke mindre end 100.000 kr. har Tage lovet at overføre til Borgerforeningen bankkonto. Det er Tage Nielsens ønske, at beløbet skal bruges til del-finansiering af en gennemgribende renovering af bålhytte,

Borgerforeningen vil snarest muligt udarbejde en detaljeret plan for arbejdet. Herunder ikke mindst et nøjagtigt budget, så de resterend midler kan skaffes fra anden side.

Tage Nielsen er født og opvokset i Ålling - lidt uden for Skovlund by. Han blev udlært som maler hos malermester Andreas Weis i 1968, og i 1970 overtog han firmaet, som han kørte videre indtil 2003.

Tage og broderen Aage byggede sammen huset på Kornvangen i 1980. Aage døde sidste år (2024) og kort tid efter blev Tage kontaktet af sagføreren, der kunne fortælle, at Aage havde testamenteret sin halvdel af huset til Tage. 

Det blev anledningen til, at Tage ville dele nogle af sine opsparede midler med sin hjemby - Skovlund. Bålhytten i Byparken bliver det første store projekt Tage støtter.

Tage Nielsens store donation på 100.000 kr. til projektet viser, at der er lokal opbakning til renoveringen. Tage går tit tur gennem byparken og har lagt mærke til behovet for en gennemgribende indsats ved bålhytten. Og nu skal det være!

At en lokal borger støtter projektet så generøst vil forhåbentligt også bidrage til, at en eller flere fonde bevilliger det resterende beløb.

Borgerforeningen går igang med at søge midlerne så snart som muligt.

PS Kai Knudsen fortæller i hæftet “ Handel - håndværk og selvstændig næringsdrift i Skovlund 1900-2000” denne lille anekdote om Tage Nielsen (forkortet): 

På et byggemøde ved et større byggeri skulle håndværkerne oplyse deres kommende ferieperiode. Tage havde malerarbejdet; men blev ikke spurgt. Han brød ind med ordene: “ja a sku´da ow ha´ lidt ferie.” Arkitekten spurgte om, hvornår det skulle være.  Tage svarede: “ jow a ska´ te´ Ansager o wonste ademeje (onsdag eftermiddag) i næst ug” 

Det var Tages ferie, så han ødelagde ingen byggeplaner.

Onsdag 19 Mar 2025 - Rud Larsen
Vist: 154 gange