Fotos modtaget fra Heidi Kjærsgaard Bigom, som fortæller, at de 88 personer, der var mødt op, havde en hyggelig aften.

På anmodning fra flere, der havde problemer med at høre Kitty Gamkinns båltale, bringer vi teksten herunder.

Kære alle sammen – små og store, nye og gamle i Skovlund og omegn.
Velkommen til en aften, hvor vi fejrer lyset, fællesskabet og vores fantastiske lokalsamfund.
I tusinder af år har mennesker fejret solens vendepunkt. Midt på sommeren, når lyset topper, samles vi – og deler noget mere end bare grillpølser og snobrød. Vi deler håb. Vi deler tid. Vi deler Danmark.
Og i aften står vi her i Skovlund – midt i Danmarks næsthøjeste livskvalitet. Det lyder næsten som noget, man ville skrive på postkort, men det er ikke bare noget, vi selv går og siger – nu har vi faktisk dokumentation for det!
En rapport fra Realdania har målt livskvaliteten i hele landet. I storbyerne taler de om ensomhed, stress og fortravlethed. Men vores postnummer - 6823 – som vi deler med vores naboer i Ansager – er vi landet på en flot andenplads. Vi bliver kun slået af Knebel på Djursland, og det er da til at leve med.
Og vi vidste det jo godt. Når man bor her, kan man mærke det. Her er trygt. Her er tid. Her er nærvær. Her kender vi hinanden – og det gør hele forskellen.
For livskvalitet handler ikke om, at have den nyeste bil eller det største køkken – det handler om, hvem man møder, når man går en tur gennem byen, gennem parken eller gennem skoven. Det handler om at føle sig hjemme – også uden for sin hoveddør.
Når man står i køen ved Købmanden, og nogen spørger: “Hvordan går det?” – og faktisk mener det. Når man går til gymnastik, fodbold eller fællesspisning og
frivillighed. Når man møder både naboer, venner og bedsteforældre. Når vi – som i aften – samles - i alt slags vejr - på tværs af generationer og institutioner, bare fordi det er midsommer.
Vi har stærke traditioner som sportsfesten med motorcykler og veteranbiler. Og vi har frivillige ildsjæle som møder talstærkt op og laver samlingsstedet “Oasen” på den gamle Brugsgrund i Skovlund, ingen nævnt, ingen glemt.
Det er Sankt Hans-ånd i praksis: At mødes, hjælpe hinanden og skabe noget sammen, der varer længere end bålet brænder. Så: STOR, STOR tak til alle jer, der møder op og ligger kræfter i alt det, der bygger fællesskab – for det er det fællesskab, der bygger livskvalitet.
Så lad os i aften, mens bålet brænder og solen sænker sig bag træerne - og skyerne - sende en varm tanke til det fællesskab, vi er en del af – og til de kræfter, der gør det stærkt.
Det her er et sted, hvor man gerne vil vokse op. Et sted, man gerne vil blive gammel. Et sted, man gerne vil høre til.
Tak til Borgerforeningen og Skovlund Børnehus for det fantastiske arrangement. Og sikke en heks i år! I har gjort det helt fantastisk!
Måske har I hørt det før – eller måske hører I det nu for allerførste gang: Man må gerne ønske noget, når heksen flyver af sted til Bloksbjerg. Ikke fordi det står skrevet i en gammel lov, og ikke fordi nogen voksne har bestemt det. Men fordi netop denne aften er fyldt med noget særligt: med magi og mysterier, med
sang og ild, og med det håb, vi allesammen bærer på – både store og små.
I gamle dage troede man, at midsommeren var en nat, hvor naturen havde ekstra kræfter. Hvor planter kunne hele, hvor onde ånder blev jaget bort med bål og røg. Og måske – bare måske – er der stadig lidt af den kraft tilbage i aften.
Så når heksen løfter sig op i mørket, og røgen danser mod himlen, så tænk på noget, du håber. Noget godt. Noget du ønsker for dig selv – eller for nogen du holder af. Men husk – det skal være en hemmelighed. For som med stjerneskud, så virker ønsket bedst, hvis man gemmer det i hjertet.
Og hvem ved – måske er det netop i aften, ønsket finder vej.
Glædelig Sankt Hans – og tusind tak, fordi I er med til at gøre vores hjørne af verden til noget ganske særligt.
Vi vil fred her til lands! Tak for ordet.