Ballade i byen!
Byens unge eller efterskoleelever?
Mandag aften var en gruppe unge mennesker inde i det gamle missionshus, hvor de “hyggede” sig med høj musik og med at kaste med fyldte øldåser.
Vi ved ikke, hvem de var - unge mennesker fra byen eller fra efterskolen? Men noget kunne dog tyde på, at det i dette tilfælde var elever fra efterskolen.
“Vi vil meget gerne sikre, at det ikke er vores elever, der deltager i den slags “aktiviteter”. Og hvis det er, vil vi skride ind” siger viceforstander Annie Voss.
Skolen beder alle indbyggere om straks at kontakte skolen på 7529 2577, hvis man har mistanke om, at efterskolens elever er involveret i nogen form for ballade eller ulovligheder i byen.
“Vi vil gribe ind med det samme” siger Annie Voss, “ og vi har flere muligheder for at gribe ind, hvis bare vi bliver gjort opmærksom på problemet”.
Altså: ved mistanke om, at efterskolens elever er involveret i uhensigtsmæssige adfærd og aktiviteter i byen, bedes I straks ringe til efterskolen på 7529 2577.
/RL

