Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerDanske Seniorer - Ansager-SkovlundFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund-Ansager ForedragsforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund FriskoleSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto:

Succesfuldt første loppemarked i Skovlund Kulturhus

Stor opbakning og gode handler på en hyggelig dag fyldt med loppefund og fællesskab

Søndag blev en god dag i Skovlund Kulturhus, hvor det allerførste loppemarked løb af stablen. Med omkring 30 engagerede udstillere og hele 46 solgte borde var der masser af spændende fund og god stemning blandt både sælgere og besøgende.
Udstillerne kom fra nær og fjern – blandt andet Ølgod, Vejers, Grindsted, Kvong, Horne samt Skovlund og omegn – og bød på alt fra retrofund og håndlavet kunst til børnetøj og køkkengrej. Mange udstillere kunne melde om en god dag med fine salg og hyggelige samtaler.
Flere deltagere kom med idéer til fremtidige forbedringer. En af de mest populære forslag var at placere loppemarkedet omkring den dato, hvor børnefamilier modtager børnepenge – for at øge købelysten. Der blev også nævnt, at lidt mere afstand mellem bordene kunne gøre oplevelsen endnu bedre for både udstillere og gæster.
Stemningen var positiv, og flere udstillere udtrykte, at de gerne ville vende tilbage, hvis loppemarkedet gentages. Arrangørerne havde valgt at afslutte dagen med en fælles evaluering, hvor dagens erfaringer og forslag blev samlet ind – med henblik på at gøre næste arrangement endnu bedre.
Alt i alt blev det en vellykket debut for loppemarkedet i Skovlund Kulturhus – og måske starten på en ny tradition.
Localnews
STL NETVÆRK
Støt det lokale erhvervs- og kulturliv, de støtter jer. STL- NETVÆRK og samarbejdspartnere. https://www.localnews.dk/samarbejdspartnere
Søndag 21 Sep 2025 - Peder Kristensen
Vist: 349 gange