Frivillige søges
til kosten
Ind under Sankt Hans forbindes udtrykke “kosten” som regel med flyvende hunkønsvæsner på vej til Bloksbjerg.
Nu kan man jo sjældent beskylde Borgerforeningen for at være ude i god tid, og det er vi da heller ikke den gang. Det er nemlig ikke frivillige til den kost vi søger.
I stedet søger vi frivillige chauffører til fejemaskinen, der internt kaldes “kosten”
Borgerforeningen håber igen i år at kunne arrangere snerydning af byens fortove.
Det siger sig selv, at det kun vil være muligt at videreføre denne ordning, hvis det store flertal af byens grundejere / lejere støtter op, og hvis vi kan finde et tilstrækkeligt antal frivillige chauffører til at køre foreningens fejemaskine.
Kosten køre rundt i tidsrummet 07.00 – 22.00, når der er faldet mere end 1 cm sne. Dog med forbehold for maskinelle problemer. Ordningen gælder frem til 31. marts 2026.
Vi har således brug for chauffører, der kan starte om morgenen, når det er nødvendigt, og feje i løbet af dagen; men vi har også brug for et par frivillige, der vil påtage sig at rydde fortovene sidst på eftermiddagen/tidligt om aftenen (efter normal arbejdstid) og i weekenden, når det er aktuelt.
Husk - jo flere der melder sig, jo mindre bliver kravene til hver enkelt chauffør, og jo bedre kan vi gøre arbejdet.
Hvis du er villig til at yde en indsats for fællesskabet, bedes du kontakte Kasper Sadova på telefon 2715 6618
Med venlig hilsen
Borgerforeningen


