Ja, du læste rigtigt. Der afholdes verdensmesterskabe på Skovlund Stadium i weekenden den 1. til 3. maj 2026. Ikke mindre end 19 lande bliver repræsenteret med i alt 46 deltagende hunde.
En medvirkende årsag til at denne verdensbegivenhed kommer til Skovlund er nok, at den danske deltager Niels Jensen med hunden Briskas Orry blev verdensmester sidste år Og ikke nok med det det danske hold løb med andenpladsen i holdkonkurrence.
Ud over deltager og entusiaster fra hele verden er skovlunderne også velkomne. Måske er førstedagen - fredag den 1. maj - særlig interessant for folk uden særligt kendskab til dobermann-racen og konkurrencer for brugshunde.
Om fredagen markeres starten på mesterskaberne med en festlig indmarch, hvor de forskellige nationer præsenterer deres hold. Også en lokal overraskelse bliver der plads til. Alle er velkomne.
Lørdag og søndag finder de såkaldte IGP-konkurrencer sted. Kort fortalt går IGP-konkurrencerne for en Dobermann ud på at teste hundens naturlige brugshundeegenskab, som inkluderer intelligens, udholdenhed, mod og samarbejdsvilje.
Sporten består af tre hoved-discipliner: Sporarbejde - Lydighed og Forsvarsarbejde. Også den del af arrangementer er man velkommen til at overvære.
I bladet “Hunden” kan man bl.a. læse følgende om racen: “ Racen er kendt for at være en vidunderlig familiehund for de rette ejere, men den besidder også en række medfødte brugsegenskaber, som man bedst oplever, når den er i aktion. Ved at besøge Skovlund Stadion kan man ikke blot se hundene arbejde, men også få en snak med racekyndige ejere og opdrættere.”
For yderligere oplysninger er I velkomne til at kontakte Lena Andersen, sekretær for Dansk Dobermann Klub på tlf. 60 45 96 21
/RL

