Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto:

Spejdernes Julemarked var en succes

Tilfredse spejderledere var glade for forløbet af det årlige julemarked

Spejdernes årlige julemarked er en tradition i Skovlund. I år havde man dog valgte at afholde markedet i lidt andre rammer, end det man tidligere har gjort.

Der var stillet et telt op på pladsen uden for spejderhuset. Her blev der solgt småkager, glasdekorationer, juledekorationer og juletræer m.m. Der var også tombola og fiskedam med mange fine præmier. 

Selve spejderhuset var til gengæld forbeholdt cafeen, hvor man kunne købe kaffe, kakao, gløgg og hjemmebagte vafler. Også Skovlund Fotoklub var tilstede for jule-fotografering til julekort.

Bestyrelsesformand Bodil Hylleberg var ikke i tvivl om, at det havde været en god dag for spejderne. Hun var glad for arrangementet og glad for, at det store arbejde, som så mange havde lagt i arrangementet, gav gode resultater.

Gruppeleder Per Theilgaard var også glad og tilfreds med arrangementet. “Jeg er meget glad for, at vi år valgte at sætte teltet op. Det gav nogle helt andre og bedre rammer - ikke mindst for cafeen. Jeg håber på og regner med, at vi gøre noget tilsvarende til næste år” siger Per Theilgaard.

Han var også godt tilfreds med dagens aktiviteter. Specielt fremhævede han at tombola og spejdernes egne “strandting” havde solgt godt. Lidt malurt var der dog også i bægeret. Det var ikke alle udstillere, der havde solgt lige godt. Det skyldes efter Per Theilgaards mening, at gruppen af midaldrende igen i år ikke mødte ret talstærkt op. “Børnefamilierne og de ældre bakker flot op om arrangementet, men jeg kunne godt ønske mig, at folk på min egen alder mødte lidt talstærkere op og støttede vores arbejde med børn og unge” siger gruppelederen. 

En gruppe, som kunne være særlig tilfreds med dagens salg,  var 7. til 9. klasserne på  Skovlund Friskole. De samlede ind til deres kommende udlandsrejser via salg af “juletræs-værdikort”. I alt nåede de at sælge ikke mindre end 30 juletræer.

Foto og tekst: Rud Larsen

lørdag 26 nov 2016 - Rud Larsen
Vist: 854 gange