Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto:

Et mærkeligt hus

i en mærkelig landsby

Efter 6 uger i Sydafrika er jeg havnet i et mærkeligt hus. Døm selv.

Når man trykker på en knap skyller toilettet ud og cisternen fyldes helt automatisk op igen, uden man skal gøre noget. 

Når du tænder for bruseren kommer der masser af vand ud af den, og du kan selv bestemme, om det skal være koldt eller varmt.

Det elektriske lys virker hver gang, og der er ikke engang “klumper” i det. Det lyser konstant og med samme styrke hele tiden. Og selv om regnen styrter ned, er der ikke strømsvigt. Der er stort set strøm hele tiden - og altid.

Jeg kunne blive ved - men ovenstående må være nok. Det er nemlig ikke bare huset, som er nærkeligt, det er også landsbyen, hvor det ligger.

F. eks er der asfalt på alle vejene i byen. Og ikke nok med et det - der er ikke store dybe huller, som man kan smadre bilen ved at køre det ene hjul ned i. 

Selv om landsbyens huse er fine og velholdte er de ikke hegnet ind med store hegn eller mure med store, kraftige porte.

Men det mest mærkeligste af alt finder du ved den lokale butik. Den minder meget om Spar i Sydafrika, men der står ikke 2-3 vagtmænd ved udgangen for at undersøge, om du har taget noget med ud, som du ikke har betalt for. 

Apartheidtiden er officielt overstået i Sydafrika, men hvis du er sort og ser fattig ud, kan du være næsten helt sikker på, at du bliver kropvisiteret, når du forlader den lokale Spar-butik. 

Sådan et sytem findes slet ikke i denne mærkelige landsby, hvor det mærkelige hus ligger.

Rud

lørdag 4 mar 2017 - Rud Larsen
Vist: 981 gange