Postkassen flytter
Indlæg modtaget fra Rene Schmidt Kjær, Min Købmand
Efter stort ønske fra mange borgere i byen, har vi forespurgt PostNord at få postkassen flyttet fra den gamle brugs til Min Købmand. Det er mere naturligt at postkassen hænger ved købmanden, hvor der er trafik af kunder og nemt at komme til, i stedet for på en tom bygning. Samtidig er det også et stort ønske fra postbudene at få den flyttet.
Det har nu resulteret i, at jeg har netop modtaget svar på forespørgslen om flytning. PostNord har i dag accepteret vores ønske og vil inden længe flytte postkassen til Min Købmand, Hovedgaden 30. Om den skal hænge på bygningen eller stå ved siden af, er endnu ikke besluttet. Det er en dialog vi tager med PostNord.