Fra William Fibæk Mikkelsen i Svendborg har vi modtaget nedenstående hilsen.

Om et par dage følger et tekstuddrag fra hans bog "Skab dig gennem nysgerrighed"

Skab dig gennem nysgerrighed er en havebog. En havebog der handler om at invitere naturen ind i kulturhaven. Det er også en bog om de tanker der tænkes mens haven og jorden bearbejdes.

På et tidspunkt begyndte mine tanker at sværme omkring Skovlund og min barndoms oplevelser. Det kunne være blevet til meget mere end afsnittet i bogen om min barndoms grøftekant.

For selv om tiden i Skovlund kun varede 8 år for mit vedkommende, så fylder den meget i mit haveliv.

Det var en anden tid. Vi havde et TV apparat der skulle penge i før vi kunne se TV. Den 25 øre var bedre brugt hos slikmutter. Ingen børnehave, ingen mobiltelefoner, ingen computere og alligevel havde landsbyen alt, bl.a. masser af børn.

Jeg kan forestille mig, hvor stolte I blev, da Skovlund blev årets landsby. Jeg blev også stolt da jeg læste om det, selv om jeg kun boede der i mine første 8 år.

Familien flyttede til Ølgod da mine bedsteforældre døde. En af mine brødre, der allerede boede i Ølgod da han havde en læreplads, fortalte os mindre søskende, at man i Ølgod ikke sagde a om sig selv men jeg.

Om sommeren kørte vi ofte fra Ølgod på cykel gennem Skovlund for at bade og spise is ved Kvie sø.

I mit voksne liv har min kone og jeg besøgt Skovlund og omegn og på et tidspunkt besøgte vi byen, da kulturhuset var fyldt med mennesker der så fodbold på storskærm. Selv om vi var fremmede, så blev vi budt velkommen med smil og venlighed.

En anden gang drak vi the på Lærkelil.

Når jeg sidder under figentræet i haven i Svendborg og ser op på den blomstrende gyvel, så mindes jeg tiden i Skovlund.

Når gyvlens bælge åbner sig i sommervarmen med et klik … klik… klik, så lukker jeg øjnene og er tilbage i min barndoms landsby.

På den måde kan selv flyvende tanker have jordforbindelse.

Af andre overskrifter i bogen kan nævnes:

Kan man få tiden til at gå ved at slå tiden ihjel?

Er du ved dine sansers fulde fem?

Nu bliver tiden igen sig selv.

Kærlig hilsen fra Svendborg

William