Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto:

Nytårskoncert 2020

Lions Club Ølgod

Vi har fra Lions Club Ølgod modtaget nedenstående:

PRESSEMEDDELELSE

 Lions Club Ølgod klar med nytårskoncert 2020

Kom og oplev det -

Der findes næppe en festligere indgang til et nyt år end en nytårskoncert. Humøret stiger, når champagnepropperne knalder, og orkestret leverer et musikalsk festfyrværkeri. Dirigentens muntre indlæg og solisternes sangmæssige perler får stemningen helt i top.

Det er lørdag den 4. januar 2020, kl. 15.00 i Ølgod Hallen, det sker. 

I lighed med tidligere år er det Odense Blæserne med dirigent Jesper Rützou Rosenkilde i spidsen, der står for det musikalske festfyrværkeri.

Odense Blæserne er et fantastisk brassband; kendt for sin underholdende og sprudlende musik og spillestil. De sætter en stor ære i at give publikum en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige med spændende og overraskende indslag.

To solister i år.

I år er der to solister, Tuva Semmingsen og Joachim Knop.

Tuva Semmingsen kommer fra Norge og er bl.a. uddannet fra Norges Musikkhøgskole i Oslo. Hun har medvirket i utallige operaer og koncerter og synger også gerne jazz.

Joachim Knop er uddannet på Det kgl. Danske Musikkonservatorium og Operaakademiet ved Det Kgl. Teater. Joachim har sunget opera, operette og musical på stort set alle landets scener, men er også kendt som skuespiller i bl.a. Drengene fra Skt. Petri og Anja og Viktor filmene.

Tuva og Joachim danner par privat, og de elsker at synge sammen, men har sjældent mulighed for det på scenen.  De glæder sig derfor meget til nytårskoncerten i Ølgod, hvor de vil lade kærligheden, både til hinanden og til sangen, strømme ud over scenekanten i form af musical, operette, opera, jazz, lidt pop og folkelige sange.

Traditionen tro serveres der før koncerten et glas mousserende vin til alle koncertgæsterne. 

Billetsalget foregår 22., 23. og 29. nov. (I SuperBrugsen i Ølgod)

Lions Ølgod glæder sig til at byde jer velkommen til årets nytårskoncert - overskuddet går ubeskåret til LIONS hjælpearbejde i lokalområdet, nationalt og internationalt.

Koncertens hovedsponsorer er som sædvanligt

HTH Køkkener 

Den Jyske Sparekasse, Ølgod

Super Brugsen, Ølgod

Advokaterne Graven Nielsen & Kokkenborg

Med venlig hilsen

Lions Club Ølgod

Formand for koncertudvalget:

Jens Hedeager, Lynevej 5 6870 Ølgod. Mob. 24 98 80 26, mail: jogjhedeager@gmail.com

 

onsdag 13 nov 2019 - Rud Larsen
Vist: 974 gange