Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Tomme kalendere og aflyste møder præger alle kalendere i disse coronatider Foto: Alice Ravnholt

Bliv en del af historien

Historisk Corona-lukning af Danmark skal dokumenteres og bevares

 

Landets arkiver er gået sammen for at sikre at materiale om Coronavirus-pandemiens indtog i det danske samfund bliver bevaret. Du kan blive en del af Danmarks historie ved at aflevere dit materiale omkring coronakrisen til dit lokale arkiv, som vil bevare det for fremtiden.

Interessant er alt hvad der beskriver din, din forenings eller virksomheds virkelighed under pandemien fx i form af videoer, fotos og tekstbeskrivelser. Materiale, som er vigtigt, for at vise hele det danske samfunds reaktion på nedlukningen.

Rigsarkivet dækker de store linjer, som regeringens tiltag med smittebegrænsning og virkningerne på det danske samfund. Lokalarkiverne vil gerne supplere ved at samle materiale ind fra deres lokalområder.

Materialet kan være små fortællinger, dagbøger, skilte, plakater, billeder eller filmstumper fra hverdagen. En vinkel kunne være ”Covid-19 set med børneøjne” - hvordan børn oplever krisen. Alt sammen indsamlet mens pandemien gennemleves.

Hvis du fra Skovlund-Ansager ønsker at bidrage, så kontakt et af de to lokale arkiver, der samarbejder om projektet:

Niels Winther og Karsten Madsen

 

National indsamling

Du kan også bidrage til indsamlingen af Coronavirus-dokumentationen direkte på rigsarkivets eller nationalmuseets hjemmeside:

  • Rigsarkivets indsamling: Rigsarkivets indsamling
  • Nationalmuseets projekt ”Dage med Corona”: Download museets spørgeguide. Her kan du med udgangspunkt i den sætte dine egne ord og billeder på danskernes nye hverdag under Corona-pandemien: Nationalmuseets indsamling

 

fredag 3 apr 2020 - Karsten Madsen
Vist: 805 gange