Menu

Menu

ForsideNyhederKALENDERForeningerAnsager-Skovlund ForedragsforeningsDanske Seniorer - Skovlund AnsagerFotogruppenSkovlund Friskoles StøtteforeningSkovlund SognearkivSkovlund IdrætsforeningSkovlund KulturhusVirksomhederBrætspilsbutikkenGittes HaveserviceJano taxiKlinik SkovlundM-A-TradePakkeID Aps.Partner Erhvervsservice ApSSkovlund Invest Aps.Skovlund-Ansager VandværkT.S. Byg og MontageMin KøbmandPension LærkelillMums KagerPerfec2.comSkovlund AutoværkstedSkovlund KroSkovlund VarmeværkUgleByg Aps.InstitutionerSkovlund BørnehusSkovlund EfterskoleKONTAKTSkovlund Sogns Borgerforening
Skovlund
Foto: Pixabay

Sidste udkald

Hjerteløber i Skovlund

Kære borger i Skovlund.

Hvis du gik glip af de to første opslag om hjerteløberordningen, kan du stadig nå et læse dem her:

https://skovlund.dk/id/12771/hjertestarter-hjertelober

og her:

https://skovlund.dk/id/13057/hjertelober

Du må også meget gerne dele dette opslag, da det er vigtigt, at så mange som muligt får muligheden for tage stilling / melde sig som hjerteløber. Det gælder menneskeliv!

Ninna Balsgaard Rechnagel, der både er hjerteløber og ambulancebehandler, siger:  “Jeg er helt klart fortaler for hjerteløber-ordningen, da jeg flere gange har set effekten af det.

Den første hurtige hjælp er livreddende og derudover kan det hjælpe ambulancernes livreddende behandling. Normalt er en ambulance bemandet med to reddere, og to reddere alene kan “kun” udøve basal genoplivning, hvorimod man ved hjælp fra bare én hjerteløber og gerne flere, kan overgå til avanceret genoplivning, som blandt andet indebærer medicinindgift og luftvejshåndtering. 

Skovlund er normal dækket af ambulanceberedskabet fra Ølgod, hvis de kke er på anden opgave. Hvis de er det, skal ambulancen komme helt fra Varde eller Grindsted. Lægebilen kommer fra Esbjerg og Akutbilen kan komme fra Agerbæk.

Beredskaber - udover ambulance - skal altså komme langt fra. Derfor vil hjælp fra en eller flere hjerteløbere være en kæmpe hjælp for ambulancemandskabet og ikke mindst for borgeren, som har fået hjertestop. 

Det skal samtidig siges, at jeg på det kraftigste vil anbefaler et førstehjælpskursus hvor man får øvet/lært HLR (Hjerte-lunge-redning), da kvaliteten af denne er meget vigtig.”

Maria Kaul Kristensen, som er uddannet jordemoder  og hjerteløber tilføjer: “Hvis man er lidt trænet i hjerte/lungeredning samt brug af hjertestarter, er man også til større hjælp, hvis man f.eks. kommer til et færdselsuheld eller lignende. I sådan en situation synes jeg personligt, at det er rart at vide, at jeg ville kunne hjælpe, hvis der er behov for det. Så tror jeg også, det er nemmere at komme over den ubehagelige oplevelse bagefter.”

Karsten Kristensen, som er en erfaren hjerteløber understreger, at man ikke bliver efterladt med et traume efter en mindre behagelig oplevelse. Han siger: “Når man har været på ”opgave” som hjerteløber, modtager man kort tid efter et digitalt  evalueringsskema, hvor der spørges ind til oplevelsen, man har haft, samt om man har behov for at få sine oplevelser bearbejdet. Der bliver taget hånd om de personer, som er hjerteløber.”

Citater fra Region Midtjyllands nyhedsbrev:

Som hjerteløber downloader du en app på din smartphone og tilmelder dig. Hvis der så sker et hjertestop i nærheden af dig, får du en alarm. Accepterer du opgaven, bliver du sendt afsted til den ene af to forskellige opgaver:
- Enten skal du begive dig hen til adressen med det formodede hjertestop og begynde hjertelungeredning, 

- eller også skal du hente en hjertestarter, tage den med til adressen og anvende den på patienten.

Du behøver hverken at være fagperson eller hurtigløber for at blive hjerteløber. Alle over 18 år kan melde sig.

Det anbefales dog, at man tager et kursus i hjertelungeredning og får genopfrisket teknikken med jævne mellemrum. 

Når du er på en mission som hjerteløber, er der allerede slået alarm, og den professionelle hjælp er på vej. Så du er ikke alene om opgaven. Du kan få anvisninger fra appen eller fra fagfolk i telefonen, hvis du når først frem til stedet og er i tvivl om noget.

Er akutlægebilen eller ambulancen nået frem, når du ankommer, afgør mandskabet, om der er brug for din hjælp, eller om du blot skal forlade stedet igen.
Du er ikke forpligtet til at sidde på spring som hjerteløber. Der bliver altid kaldt flere hjerteløbere til et hjertestop for at øge sandsynligheden for, at der er mindst én, som har mulighed for at nå frem.
-Hvis du ikke havde appen, var du jo heller ikke løbet afsted. Og selv hvis du kun løber en enkelt gang, kan det jo gøre forskellen og redde liv.
Hvis du ikke vil alarmeres, kan du slå alarmen fra eller sætte telefonen på lydløs. 

Kontakt rudlarsen@gmail.com / tlf. 3048 6670 - hvis du vil være med i Skovlund.

 

torsdag 27 okt 2022 - Rud Larsen
Vist: 597 gange